Private Fællesveje
Artikel fra FDM om placering af gejsten i rabatten ud for din sommerhusgrund på en Privat Fællesvej.
Betaling af vejvedligeholdelse på Private Fællesveje
FSNR har i samarbejde med et advokatfirma fået udarbejdet dokumenter, som kan bruges, når der er fritidshusejere eller helårshusejere i den lokale grundejerforening eller det lokale vejlaug, som ikke bidrager til vejvedligeholdelsen.
Der er faldet dom ved retten i Holbæk den 7. april 2017 om, at man som bruger af en privat fællesvej har pligt til at bidrage til vejvedligeholdelsen.
Dommen stadfæster, at selv om man ikke er medlem af en grundejerforening eller et vejlaug, så har man under alle omstændigheder pligt til at betale vejbidrag.
Som medlem af FSNR kan man få udleveret en pakke med de nødvendige oplysninger og dokumenter. Du skal blot kontakte Birthe Riddersholm på br@fsnr.dk.
Advokatfirmaet, som FSNR har benyttet, har allerede brugt tid på at sætte sig ind i sagen om vejvedligeholdelse, samt udfærdiget de dokumenter der skal bruges til at inddrive vejbidrag fra ”gratisterne”.
Dette arbejde har FSNR betalt for, så det enkelte vejlaug eller den enkelte grundejerforening skal derfor ikke betale for dette arbejde en gang til, men kun betale for advokatbistanden til den aktuelle sag.
Birthe Riddersholm vil desuden hjælpe med eventuelle tvivlsspørgsmål og give gode råd om fremgangsmåden.
Vedligeholdelse af Private Fællesveje
Næsten alle vejene i sommerhusområdet er ”Private Fællesveje” og administreres efter ”Bekendtgørelse af lov om private fællesveje” sidst opdateret i 2015. Loven indeholder to sæt regler for henholdsvis landzone og byzone. Før 2015 skulle kommunen afgøre om et sommerhusområde skulle betragtes som landzone eller byzone. Efter lovændringen i 2015 administreres alle private fællesveje i sommerhusområdet efter byzonereglerne, hvilket er en stor fordel for os sommerhusejere.
Grundreglen for vedligehold af de private fællesveje er fastlagt i § 44:
”Ejerne af de ejendomme, der grænser til en privat fællesvej, skal holde vejen i god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang, herunder holde vejen forsynet med forsvarligt afløb. Undtaget fra denne forpligtelse er dog ejere, der kan dokumentere, at de ikke har vejret til vejen.”
FSNR tolker loven således at alle sommerhusmatriklerne, der er tilsluttet den kommunale renovationsordning, er pligtige til at bidrage til vedligehold af sommerhusvejene. Det er trods alt de store lastbiler der slider allermest på vores veje.
Lovens § 45 giver mulighed for at udføre vedligeholdelsesopgaverne som enkeltstående arbejder eller som et samlet arbejde ud fra, hvad der skønnes mest hensigtsmæssigt.
FSNR tolker loven således, at de store årlige vejarbejder kun kan udføres som et samlet arbejde, da det kræver store entreprenørmaskiner og tilførsel af tonsvis af vejgrus. Derimod kan den enkelte sommerhusejer sagtens lappe småhuller i vejen, når disse opstår. Dette kræver dog at der er udlagt depoter at vejgrus til fælles benyttelse.
Siden engang i 1950’erne har kommunen medvirket til, at der blev dannet grundejerforeninger eller vejlaug med henblik på at vedligeholde sommerhusområdernes private fællesveje. I visse tilfælde har kommunen vedligeholdt sommerhusvejene og efterfølgende sendt regningen til sommerhusejerne (opkrævet via ejendomsskatten). Den sidste ordning er opsagt per 1. januar 2020. Dermed er sommerhusejernes situation i dag en kombination af de tre følgende:
- Grundejerforeninger med tinglyst medlemskab
- Grundejerforeninger med frivilligt medlemskab
- Grundejerforeninger, hvor den kommunale vejvedligeholdsordning er opsagt per 1. januar 2020
Ad. 1. Grundejerforeninger med tinglyst medlemskab
Disse grundejerforeninger nyder godt af det tvungne medlemskab for alle områdets sommerhusejere. Grundejerforeningens vedtægter gælder for alle og udgifterne til vejvedligehold betales over kontingentet, som alle er forpligtet til at betale. Grundejerforeningen står stærkt over for evt. sommerhusejere, der ikke udviser samarbejde inden for vedtægternes bestemmelser.
Ad 2. Grundejerforeninger med frivilligt medlemskab
Dette gælder typisk udstykninger af sommerhusgrunde før 1960, hvor tvunget medlemskab af en grundejerforening ikke blev tinglyst som en del af udstykningsprocessen. Disse grundejerforeninger har i årevis haft problemer med en mindre del af sommerhusejerne i grundejerforeningens registrerede område. Disse sommerhusejere nægter at samarbejde om vejvedligehold og de nægter også at bidrage til betalingen af udgifterne til vej-entreprenøren. Denne adfærd skaber stor irritation hos de betalende medlemmer af grundejerforeningens medlemmer
Ad 3. Grundejerforeninger, hvor den kommunale vejvedligeholdsordning er opsagt
Disse grundejerforeninger er endnu værre stillet end ovennævnte frivillige grundejerforeninger, idet de enten er nyetablerede eller ikke har erfaringer med at drive en grundejerforening eller vejlaug. De har tidligere ladet kommunen udføre arbejdet og opkræve betalingen over skattebilletten.
I dag hjælper kommunen disse grundejerforeninger med råd og vejledninger i form af skrivelser på kommunens hjemmeside og arrangerede workshops. Men af mange gode årsager, så kan kommunen ikke hjælpe yderligere uden at blive inhabil som vejmyndighed.
Er det en opgave for FSNR?
Adskillige grundejerforeninger har i årets løb henvendt sig til Forretningsudvalget (FU) med deres problemer vedrørende fælles vedligehold af sommerhusvejene. Især den sidste kategori, hvor kommunen har opsagt ordningen for vejvedligehold har medført store problemer.
Det er FU’s vurdering, at de enkelte grundejerforeninger ikke har tilstrækkelig magt og midler til at løse opgaven selv – heller ikke med kommunens moralske støtte. Det er også FU’s vurdering, at FSNR bør hjælpe disse medlemmer, da situationen er inden for FSNR’s formålsparagraf og vedtægter i øvrigt. Endvidere har FSNR midlerne til at hjælpe foreningsmedlemmerne med at etablere ordnede forhold for vedligehold af sommerhusvejene.
På samme måde som Kommunernes Landsforening hjælper de enkelte kommuner med at løse deres fælles problemer, så kan FSNR hjælpe grundejerforeningerne på tværs med rådgivning, erfaringsudveksling, pilotprojekter, bistand i principielle sager, samarbejde med kommunen om at blive skarpere i deres politiske udmeldinger osv.
FSNR mærker helt klart, at Odsherred kommune gerne vil have løst disse problemer. Men FSNR oplever også, at kommunen er forsigtig i sine udtalelser og tekster på hjemmesiden. FSNR mener, at klare politiske udmeldinger fra kommunen ville komme alle grundejerforeningerne til gode.
Så har vi heldigvis dommen fra Holbæk Ret, hvor vores kollegaer i Trundholm (SAGT) fik medhold i, at alle sommerhusejerne i grundejerforeningens område skal bidrage til betalingen af vejvedligehold, såfremt sommerhusgrunden er bebygget. Her gik SAGT ind og vandt en principiel sag, som alle vi andre grundejerforeninger også har stor glæde af.
FSNR har i årets løb arbejdet tæt sammen med en af vores medlemmer, hvor vi som pilotprojekt har gået hårdt efter de sommerhusejere, der ikke ville samarbejde med grundejerforeningen. Dette pilotprojekt har til dato givet gode resultater, som FSNR gerne vil udbrede til de øvrige medlemsforeninger.
Konklusion: FSNR har medlemmer med store problemer med at få vejvedligehold til at fungere tilfredsstillende. Det er FU’s holdning, at det er en værdig opgave for FSNR at hjælpe disse medlemsforeninger inden for de rammer, som vedtægterne tillader. FSNR er netop skabt til at tage sig af denne type fællesproblemer, hvor løsningen efterfølgende kan udbredes til alle medlemmerne.
